tirsdag den 24. juli 2012

Se de smæk de ansatte på Vejlegården får

Se de smæk de ansatte på Vejlegården  får, med deres Krifa overenskomst.
Debatten om konflikten mellem 3F og Vejlegården raser. Her giver vi et indblik i den store forskelle mellem ny og gammel overenskomst.
Og det er ikke læsning for sarte sjæle. De ansatte på restauranten har i den grad måtte vinke farvel til fordel efter den nye aftale med Krifa. Oversigten er lavet af 3F og godkendt af Kristelig  Arbejdsgiverforening.

*  I den nye aftale skal ansatte på Vejlegården have været ni måneder inden for det seneste år i virksomheden for at få løn under sygdom.

*  Da får de ret til ni ugers løn. Med 3F optjente de ret til løn under sygdom efter otte uger - uden tidsbegrænsning.

*  Mindstelønnen er faldet betragteligt i den nye aftale. I Krifa-aftalen er mindstelønnen 110 kroner for alle ansatte. Med 3F var faglærte gastronomer sikret mindst 125 kroner i timen.

*  Med 3F var tjenere sikret 139,50 kroner i timen, mod altså 110 kroner med Krifa.

*  Øv, øv, øv. Du havde set frem til en friweekend, men bliver kaldt på job. I den gamle overenskomst sikrede 3F en ekstra betaling på dobbelt løn plus 1/22 af den oppebårne månedsløn. Med Krifa er ekstrabetalingen blot 50 procent.

*  Også de helt unge ansatte på Vejlgården mister på den nye overenskomst.

*  Med den gamle aftale var alle under 18 år sikret 68 kroner i timen.

*  Med den nye aftale kan en 15 årig blive spist af med 44,25 kr., 16 årige 55,25 kr. 17 årige vinder dog 3,5 kroner i timen med den nye aftale og får mindst 71,75 kr.

*  Av, av, av. Arbejde på helligdage som eks. juleaftensdag og 2. påskedag. Her finder vi måske den største bagdel ved den nye Krifa-overenskomst på Vejlegården. I den nye aftale får de ansatte 20 kroner ekstra i timen. Unge under 18 år 13 kr. Med 3F fik de ansatte 150 procent af den normale timeløn. Medhjælpere dog 100 procent.

*  Natarbejde. Krifa sikrer 20 kroner ekstra i timen mellem 00 og 06. 3F's aftale gav de ansatte 40 procent af mindstelønnen og sikrede at fastansatte natarbejdere arbejdere en smule mindre end dagarbejdere, men til sammen løn.

*  Der er også stor forkskel med den nye aftale på lørdagstillægget. De ansatte er sikret 12,5 krone mere i timen om lørdagen mellem klokken 17 og 24 med Krifa. Med 3F fik de 17 kroner mere i timen og allerede fra klokken 14.

*  Aften og søndagstillæg er heller ikke blevet forbedret med den nye Krifa-aftale. Hverdage fra kl. 18 giver nu  12,50 kr. ekstra i timen. Søndage 20 kr. oven i hatten. Med 3F fik de ansatte 17 kroner ekstra efter kl. 18. Om søndagen 23 kr. ekstra i timen.

*  Glæd dig du skal på job! Med den nye aftale kan de ansatte aftale sig til arbejde 45 timer ugentligt som fuldtidsansat, uden det regnes som overarbejde. Med 3F var den ugentlige arbejdstid 37 timer.

*  I den nye aftale med Krifa er der ingen sikring af ret til gratis kost. 3F sikrede derimod ret til kost. Løntillæg på 40 kroner pr dag, hvis kost ikke blev serveret.

*  Barns første sygedag. Forældre har med Krifa kun ret til at blive hjemme, hvis barnet er under 12 år, og der ikke er andre pasningsmuligheder. Med 3F gjaldt det børn under 14 år, og der var ingen særlige krav derudover.

*  3F's forbundsformand, Poul Erik Skov Christensen, er igennem den seneste uges debat raget uklar med flere borgerlige politikere, som har anklaget 3F for bl.a. mafiametoder i blokaden af Vejlegården.

Kilde: avisen.dk

Vil du bygge en hjemmeside

Skal du bruge en professionel email-adresse? Billigt webhotel perfekt til at starte en blog eller en hjemmeside på Surftown.

TV 2 - alle nyheder

Elektronik

Nyheder fra LO og LO-fagforbund

Version2