tirsdag den 30. oktober 2012

Ateisme og aggression

Ateisme og aggressionAf Kjeld Holm, Biskop, Århus.


Der tales for øjeblikket meget om, at ateismen er vendt tilbage i en højlydt form og i en aggressiv stil. Derfor er teologer også gået til modangreb. Der skrives bøger og artikler mod ny-ateismen. Og man troede ellers, at den debat var afgået ved døden for mange år siden, eller at teologien havde indarbejdet den ateistiske kritik af religion og kristendom i sin selvforståelse.
Nietzsche havde ikke levet forgæves, for hans religionskritik var alt andet end fornærmet bedreviden. Den havde det tragiske som forudsætning. Hans originalitet bestod ikke i, at han kritiserede traditionelle religiøse forestillinger, det havde oplysningstiden allerede gjort gennemgribende. Han gik til angreb mod illusionerne som sådan men ud fra den tragiske forudsætning, at illusionerne ikke kan undgås, de er det nødvendige værktøj, når det handler om at fortolke liv og verden. Vi er hinsides det banale, som man kunne opleve idehistorikeren, Malene Busk – for jeg ved ikke hvilken gang – manuducere i Deadline. ”For det, kristendommen fortæller, er jo ikke sandt”, kunne hun oplyse. Tankevækkende, men næppe for andre end hende selv!
Ateismen som aggression i forhold til kirke og kristendom er i sig selv ikke interessant, men som et udkald til at tænke religionskritikken med i teologien er den interessant nok. I dagligsproget kan vi tale om den nødvendige tvivl. Jeg mødte den for mange år siden hos Anna Sophie Seidelin, da vi sad i en arbejdsgruppe sammen i Løgumkloster. ”Når jeg går hjem fra kirken i Ærøskøbing, sker det på toppede brosten. Som små stød fra fødderne op igennem kroppen. Og for hvert stød siger jeg til mig selv, det kan jo godt være løgn alt sammen det, du lige har hørt henne i kirken”. ”Hvorfor er det vigtigt for dig?” spurgte jeg. ”For at jeg ikke skal blive sløv og betragte kristendommen som en selvfølge”, svarede hun. Og i sin erindringsbog, ”De unge år” fra 1997 fortæller hun til slut om en tysk naturvidenskabsmand, der som jøde var kommet til landet som flygtning fra nazismen. Han var ikke troende og tvivlede på det hele, ”men jeg holder fast i Profetens kappeflig”, sagde han, og Anna Sophie Seidelin slutter sin beretning med at citere ham videre. ”Ich tue als ob, sagde han. Det er sagen, tænkte jeg. Det er tro”.
Ateisme og religionskritik er sund overfor tidens evindelige ”værdisnak”, Hvor jo også kristendommen igen og igen indrulleres som en bærende ”værdi”. Mest markant udtrykt af den tidligere amerikanske præsident, George W. Bush, der nogle måneder efter 11. september sagde, at ”Troen giver os tillid til at vores liv og vores historie har et moralsk design. Som individer ved vi, at lidelsen er forbigående og håbet evigt. Som nation ved vi, at de ubarmhjertige ikke skal arve jorden”. Altså tro som individuel og national sikkerhed. Med andre ord er der langt fra Anna Sophie Seidelin til Bush. Den første har inddraget tvivl og kritik i sin tro, den sidste har udelukket den.
Den aggressive ateisme har let spil, når en trosvished bliver til sikkerhed – for ikke at sige skråsikkerhed.
I den sammenhæng er det vigtigt for mig at slå et slag for ”de ukirkelige filosoffer” dem, hvis ateisme er hinsides aggressiviteten, som tværtimod tør indoptage det religiøse sprog i deres analyse af den menneskelige eksistens. I øjeblikket er jeg mest optaget af Hannah Arendt, der er blevet fremragende introduceret i en dansk læseverden af Hans-Jørgen Schanz og Anne Marie Pahuus. Schanz går så vidt i en afhandling at udnævne Hannah Arendt til ”en af det tyvende århundredes største kristne filosoffer”. Hun bekendte sig som ateist, men – med Schanz’ udtryk – ”uden nogen dramatik omkring Gud-er-død-temaet”. Arendt spørger nemlig om, hvad der vil ske, hvis ikke der i vores tilværelse var en mulighed for en ny begyndelse. At det er en erfaring, at vi ikke fødes for at dø, men for at begynde noget nyt. Altså kristendom som håb og ikke sikkerhed.
Den indsigt eksisterer ikke for den aggressive ateisme. Og så er det svært med en samtale.

Vil du bygge en hjemmeside

Skal du bruge en professionel email-adresse? Billigt webhotel perfekt til at starte en blog eller en hjemmeside på Surftown.

TV 2 - alle nyheder

Elektronik

Nyheder fra LO og LO-fagforbund

Version2