søndag den 28. oktober 2012

Dropbox, Skydrive eller Google Drive… Hvad skal du vælge?


Er du træt af at slæbe rundt på usbnøgler og af at maile filer til dig selv for at transportere dem fra en computer til en anden. Det er du ikke ene om, og i lang tid har det eneste gode svar på dit problem været Dropbox. Men nu er der kommet flere konkurrenter på banen. I denne artikel skal vi se nærmere på dropbox og dens to ny konkurrenter Google Drive og Microsofts Skydrive.

Hvad er det?

Først skal vi dog nok lige starte med at forklare til de uindviede hvad det er disse tjenester kan. Det smarte ved en filsynkroniseringstjeneste er at filer man gemmer i programmets tilhørende mappe automatisk synkroniserer sig ud til alle computere man har installeret det på. Lad os f.eks. forestille os at jeg har en større præsentation jeg arbejder på i forbindelse med arbejde og jeg gerne vil arbejde på den hjemme, normalt vil jeg så være nødt til at rende rundt med præsentationen på en USB nøgle, men hvis jeg benytter f.eks. dropbox kan jeg blot gemme præsentationen i en mappe i min dropbox og den senest redigerede version af præsentationen vil automatisk altid kopiere sig rundt på alle de computere som jeg har dropbox installeret på.
Rent teknisk er det der sker, at dropbox programmet holder øje med hvad der ligger i dropbox folderen, og hver gang en ny fil bliver gemt eller der bliver lavet en rettelse i en allerede eksisterende fil i folderen, så sender programmet en kopi af filen til dropbox serveren på nettet. Når så du kommer til en anden pc du har dropbox installeret på tjekker den om der er noget nyt på serveren, og hvis der er henter den så nyeste version af dokumentet ned, et voila så har du altid adgang til de samme filer fra alle de computere du har installeret dropbox på (og du kan også tilgå filerne fra andre computere via et website).
Udover computere understøtter disse synkroniseringstjenester også div. andre enheder som smartphones og tablets.

Specifikationer

Nedenfor har jeg lavet en tabel der viser nogle af de vigtigste specifikationer for de 3 anmeldte tjenester, her kan du læse hvad de forskellige betegnelser dækker over.
Gratis plads: Alle tre tjenester tilbyder en mængde af gratis serverplads til fri afbenyttelse, for mange brugere vil denne mængde af plads være nok.
Pris pr.100gb lager om året*: For andre vil det slet ikke være nok, og man har derfor mulighed for at tilkøbe ekstra serverplads, her kan du se prisforskellen på de tre tjenster.
*Priser er beregnet udfra dagens dollarkurs d. 21/5 2012
Datakryptering: Hvis data ligger krypteret på serveren vil den være ulæselig for en hacker selv hvis det skulle lykkes for dem at hacke sig ind på serveren.
Selektiv synkronisering: Med selektiv synkronisering kan du selv vælge hvilke mapper der skal synkroniseres til hvilke computere, f.eks. kan det være meget smart at have sine fotos gemt i skyen så de er tilgængelige på både hjemmepc og ipad, men det kan alligevel være meget praktisk at de ikke bliver synkroniseret ind på ens arbejdspc.
Deling med andre: Hvis der er mulighed for deling med andre betyder det at du kan give andre adgang til at se filer der ligger gemt i din cloud folder uden at de nødvendigvis skal have din adgangskode. Du kan f.eks. sende dem en mail med et link til filen, eller hvis de også benytter tjenesten kan du lave en folder som de også har adgang til via deres computer, er smart hvis man samarbejder om et projekt og skal dele dokumenter.
Understøttede operativsystemer: Det giver vel lidt sig selv, men her kan du se hvilke platforme de forskellige tjenester kan installeres på.
Max filstørrelse: Nogle tjenester sætter en max begrænsning på hvor store filer du kan uploade til serveren. Her kan du se hvad max filstørrele de forskellige tillader.

Vil du bygge en hjemmeside

Skal du bruge en professionel email-adresse? Billigt webhotel perfekt til at starte en blog eller en hjemmeside på Surftown.

TV 2 - alle nyheder

Elektronik

Nyheder fra LO og LO-fagforbund

Version2