onsdag den 31. oktober 2012

Stor undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken

Til november starter en større undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken. Landsforeningen opfordrer til, at menighedsrådene bakker op om undersøgelsen.

To-delt undersøgelse
Undersøgelsen vil bestå af to dele.
Første del er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, hvor samtlige ansatte i folkekirken får mulighed for at svare.
Anden del er en interviewundersøgelse, hvor udvalgte ansatte rundt om i landets sogne bliver bedt om at deltage.
De ansattes besvarelser er vigtige
På baggrund af undersøgelsen bliver der lavet en række anbefalinger til, hvordan man kan arbejde med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken. Jo flere der svarer, jo bedre kan Folkekirkens Arbejdsmiljøråd sikre, at det er de rigtige anbefalinger og aktiviteter, der sættes i værk. Derfor er det vigtigt, at så mange ansatte som muligt deltager.

Tjek e-boksen
Alle ansatte med mere end 8 timers ugentlig arbejdstid vil modtage et brev med et link til spørgeskemaundersøgelsen i deres e-boks den 5. november. I Menighedsrådenes Blad, november 2012, står der, at spørgeskemaet vil blive sendt til sognepostkassen. Det er forkert. Det blev besluttet at sende spørgeskemaet direkte ud til de ansattes e-boks, efter at bladet var blevet sendt til tryk.

På kirketrivsel.dk kan du læse mere om undersøgelsen. Her ligger også en kort guide til, hvordan man logger på e-boks. Gå til Kirketrivsel

Bag undersøgelsen står Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Folkekirkens Arbejdsmiljøråd, Folkekirkens Samarbejdsudvalg og Arbejdsgruppen angående arbejdsmiljø for præster. Landsforeningen har repræsentanter i alle udvalg.

Kilde: menighedsraad.dk

Læs også: Folkekirken under lup

Vil du bygge en hjemmeside

Skal du bruge en professionel email-adresse? Billigt webhotel perfekt til at starte en blog eller en hjemmeside på Surftown.

Seneste nyt fra Lokalavisen Aarhus

Avisen.dk - Nyheder fra LO og LO-fagforbund

Avisen.dk

TV 2 - alle nyheder

Elektronik

Version2