torsdag den 15. november 2012

Folkekirkens logo på vej


:
Folkekirkens logo på vej I de seneste måneder har Jacob Jensen Design i samarbejde med en arbejdsgruppe fra folkekirken arbejdet på højtryk for at skabe et logo til folkekirken.

Det lanceres 1. december 2012 og til marts 2013 følger en grafisk værkstøjskasse, som er et tilbud til brug for de lokale sogne. Målet er gøre folkekirken mere genkendelig, når den kommunikerer på hjemmesider, i kirkeblade, breve, mails, annoncer, mm.
Bombarderes med indtrykMen er det overhovedet en god ide for en stor og mangfoldig organisation som folkekirken at få et logo og en fælles visuel identitet, når den i så mange år har eksisteret uden?

Det har folkekirken.dk bedt Winni Johansen, professor ved institut for Erhverskommunikation på Aarhus Universitet, svare på.

- Fordelen er at folkekirken bliver genkendelig. Jo flere gange man møder den samme visuelle identitet, jo større er sandsynligheden for, at man genkender den organisation, der gemmer sig i denne identitet, fortæller Winni Johansen.

- I sidste instans kommer folk oftere til at tænke på organisationen og dermed vil folkekirken blive mere synlig i en verden, hvor vi bombarderes med indtryk og kommunikation.

Fleksibel kommunikation?
Selv om der ifølge Winni Johansen er en stor gevinst ved en fælles visuel identitet, er der også en ulempe, der skal tages højde for.

- En samlet visuel identitet kan gøre kommunikation mindre fleksibel, fordi alle skal gøre det samme. Det kan resultere i mindre kreativitet, lyder advarslen fra eksperten.

Det mener biskop og formand for styregruppen for folkekirkens fælles visuelle identitet, Karsten Nissen dog, at der er taget højde for.

- Vi er helt klar over denne problematik. Derfor er det også frivilligt, om de lokale kirker vil benytte sig af den visuelle identitet. Det har været fastlagt i opgaven til Jakob Jensen Design, at logoet skal kunne integreres med de lokale kirkers egne logoer. Det skal være let at bruge både for dem, som vil overtage det helt og dem, som bare vil sætte et diskret mærke, som viser, de er en del af folkekirken, lyder det fra biskoppen.

- Vi ønsker på ingen måde at kvæle den lokale kreativitet , men jeg håber, at mange vil benytte det nye logo og de grafiske værktøjer vi stiller til rådighed, for jeg synes, at det bliver rigtig godt, siger biskoppen.

Folkekirkens logo bliver offentliggjort op til 1. søndag i advent.

Anne Dorte Nørby

Vil du bygge en hjemmeside

Skal du bruge en professionel email-adresse? Billigt webhotel perfekt til at starte en blog eller en hjemmeside på Surftown.

TV 2 - alle nyheder

Elektronik

Nyheder fra LO og LO-fagforbund

Version2