mandag den 3. december 2012

Århus Stifts Årbog 2012 er udkommet

Århus Stifts Årbog 2012 er udkommet:
Den første søndag i advent begynder det nye kirkeår. Det betyder, blandt meget andet, at Århus Stifts Årbog kommer på gaden. Det er i år 50. gang bogen udkommer, med beretninger fra livet i folkekirken rundt i hele stiftet. Bogens redaktører er biskop Kjeld og mediekonsulent Jesper Henning Pedersen, Folkekirkeinfo, og bogen kan købes for kun 70 kr. ved henvendelse til Århus Stift


Herunder kan du læse artiklen “Under Englevagt”, der handler om Teologiens døgn.
Under englevagt
Teologi, siger ordbogen, er lære om gud, og handler om religionens oprindelse, udvikling og udformning. Når vi mennesker prøver at forstå vores liv, kan teologien hjælpe os. Det er desuden et fag, som man kan studere på universitetet, og endelig er det en stor del af vores kultur og vores historie, i langt højere grad end mange af os måske er klar over. I 24 timer, fra fredag aften til lørdag aften den 13. og 14. april 2012, fandt det første Teologiens Døgn sted. På initiativ fra domprovst Poul Henning Bartholin var en række institutioner, organisationer og andre gået sammen for at sætte fokus på teologien som et bærende element i vores samfund og vores liv. Teologien som den kommer til udtryk i musik, litteratur, arkitektur, kunst og meget mere. Det følgende er indtryk og optegnelser fra dette første døgn for teologien.

Af redaktør Jesper Henning Pedersen 
Kl. 18.58: En flok engle står på pladsen foran domkirken, og stirrer ud i luften. Forbipasserende stopper op og ser på dem, veksler et par ord med hinanden om dem, og haster videre. Det er fredag aften i den travle by. Da kirkens klokker falder i slag oppe over deres hoveder, sætter englene sig i bevægelse. Det er tid.
Mens tonerne fra det store orgel brusede ned over den store forsamling, blev billedhuggeren Marit Benthe Norheims store betonengle rullet ind i Aarhus Domkirke, som en festlig markering af indledningen til et helt døgn helliget teologien i dens mange afskygninger. Ideen til arrangementet opstod som en ide hos Poul Henning Bartholin, domprovst i Aarhus. Forskningen har i flere år haft sit eget døgn, og nu mente han at tiden var inde til at give teologien sit. Han kontaktede en række uddannelses- og interesseorganisationer, og personer som han mente ville være med på ideen. Det ville de, og det store forarbejde gik i gang. Det blev besluttet, at rammerne skulle ligge indenfor en passende gåafstand. Det blev til Aarhus Katedralskole, Cafe Hack på Aarhus Teater, Kvindemuseet og så altså Aarhus Domkirke, hvorfra det hele blev sat i gang fredag den 13. april kl. 19.00.
”Hvad er teologiens rolle i forbindelse med de store udfordringer?”, spurgte uddannelsesminister Morten Østergaard i sin åbningstale i Domkirken. Han talte om den krise, vi læser og hører om alle steder, med høj gæld, lav vækst, energimangel og en aldrende befolkning. Tilmed er vi et globalt kapløb med lande, der producerer hurtigere og billigere end os. Så hvordan passer teologien overhovedet ind i den diskussion?
”Hvad bidrager den med? Styrker bønnemøder betalingsbalancen? Er evangeliet en velsignelse for væksten? Øger salmesang Danmarks BNP? Næh, ikke umiddelbart. Men som bekendt lever vi ikke af brød alene”. Og han fortsatte: ”De store udfordringer bringer os også i en position, hvor vi har brug for at diskutere vores egen rolle som samfund i et større perspektiv. Og svaret på en aldrende befolkning og færre i den arbejdsdygtige alder er derfor ikke blot velfærdsteknologi og sundhedsfremmende tiltag. Der er også behov for bearbejdelse af vores selvforståelse som individer i en helhed.”
”Det er vigtigt at synliggøre, at teologi og teologisk forskning har betydning for samfundet som helhed, og ikke alene for kirken og for religiøse grupper. Den opgave håber jeg at Teologiens Døgn får succes med”, sluttede Morten Østergaard. De øvrige talere Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard, og efter ham Mette Thunø, dekan for Arts, Aarhus Universitet, hvor faget teologi nu hører hjemme.
I sin tale understregede biskop Kjeld Holm, at det var volden man i den aarhusianske teologiske tradition bekæmpede. Ikke blot den fysiske, men også den der kommer til udtryk når man prøver at begrænse både modstanderens og sin egen tænkeevne i debatten. ”Det er vigtigt at fastholde den tradition, og derfor blev jeg også så glad, da jeg så programmet for Teologiens Døgn”, sagde biskoppen, og fremhævede spændvidden i de mange programpunkter. ”Enhver form for entydighed, enhver form for ensporethed, enhver form for fundamentalisme er udelukket”. Programvalget var en fortsættelse af den tradition for alsidighed og åbenhed, som teologien i Aarhus har stået for i flere årtier, sagde han.
Til sidst kunne manden bag arrangementet, domprovst Poul Henning Bartholin, sende de mange tilhørere af sted med ordene: ”Skynd jer ud i natten, skynd jer over på Kvindemuseet, på Katedralskolen og på Café Hack, eller bliv her i kirken. Der er nok at øse af. Rigtig god fornøjelse!”.

kl. 20.58: På Café Hack er der stuvende fuldt. Øl og vin langes over disken, der hersker en intenst lyttende stemning. På den lille scene midt på langsiden overfor baren står en mand og taler. Den ene hånd holder en trådløs mikrofon, den anden gestikulerer, understreger pointer. Manden er Mogens Lindhardt, rektor for Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse. Han fortæller om sin far P.G. Lindhardt, i henved 40 år professor i kirkehistorie, og en af de store Århus-teologer.
En af foredragsrækkerne i løbet af dette døgn omhandlede teologien i Aarhus, og nogle af dets store skikkelser. Foruden P.G. Lindhardt om blandt andre K.E. Løgstrup, fortalt af Ole Jensen, og om Johannes Sløk, fortalt af Kjeld Holm. Der er god søgning til alle foredragene, og en strømpil der peger i retning af, at de store tænkere og deres teorier ikke blot hører til i den tid, ind i hvilken de blev tænkt.

Kl. 21.17: De lukker øjnene, og ligesom læner sig tilbage i teksten til ”Op, al den ting”. Og de smiler mens de synger, de to søstre i salmebandet ”Aera”. Der er musikandagt i et af domkirkens sidekapeller, og folk sidder tæt i rummet. Nogle tænder lys i en bakke nær den lille forhøjning med stenbænken, andre synger med, veksler dæmpede bemærkninger eller nyder sangen. ”Aera” fortolker de gamle salmer med stor indføling – guitarer, keyboard og de to stemmer. Stemningen er mild, venlig. Mellem salmerne læses tekster fra testamenterne. Arrangementet har fået overskriften ”Endelig fredag!”, og arrangeres af teologiske kandidater fra Pastoralseminariet.
Gudstjenesterne i løbet af Teologiens Døgn var der flere af. De fandt sted i Domkirken, men ikke på den sædvanlige måde. Der blev eksperimenteret med form og indhold. Andre var henlagt til Ungdomskirken i den tidligere apostolske kirke henne i Nørre Allé. Desuden var der pilgrimsgudstjeneste, og en pilgrimsvandring på Nordre Kirkegård, med afslutning i Sankt Johannes Kirkes sognegård. Arrangementerne var alle åbne, og mange nysgerrige fandt vej forbi. Nogen for lige at se hvad der var gang i, inden de skulle videre ud i byens natteliv. Andre for at give det en chance, og blive et stykke tid.

Kl. 22.28: ”Folk går forbi udenfor kirkemurene, med alle deres tusind spørgsmål. Hvorfor kommer de ikke ind?! Ja, der er mange grunde. En af de væsentligste er, at vi præster står derinde og siger ”økseskaft” … Åh, hvor jeg savner de rasende, gamle missionsfolk. Ja, det var da løgn, det de prædikede. Men der var sandhedens liv i det! Hvad skal vi med en sandhed, der er friseret ihjel?”. Forsamlingen ler op mod manden i den noble grå jakke. Han har et lattermildt glimt i øjet.
I Katedralskolens aula var skuespilleren Caspar Koch trådt ind i rollen som digterpræsten Kaj Munk. I løbet af halvanden gennemlevede han igennem citater, prædikener, foredrag og kommentarer sider af den store dramatikers liv, og hans publikum blev revet med. Caspar Koch leverede i løbet af dette døgn endnu to store enmands-forestillinger. En om Ghandi, der blev spillet lørdag formiddag, og en om den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer. Med ord, gestik og mimik, men uden rekvisitter, uden kostumer og uden sminke gennemspillede han de tre personers liv. Vedkommende og levende.

Kl. 23.36: Luften er tæt, der er varmt og fugtigt i det lille lokale. Latteren bølger op mod manden med den karakteristiske, krøllede halvfjerdser-hårstil og et lille smil i skægget, som på distinkt tysk giver de tilstedeværende løsningen på det akrostikon, som i salmens oprindelige udgave lader begyndelsesordene i hver strofe danne salmens tema, nemlig ordene fra salme          37: ”Befiel dem Herrn deine Wege”. TV-havemanden Søren Ryge Petersen er ved at introducere ”Befal Du Dine Veje”, som er den næste der skal synges.
Salmemaraton kunne høres det meste af døgnet, for det VAR et regulært maraton. Anført af organisten Mads Djernes blev der sunget fra den danske salmebog. Her kunne deltagerne komme, synge og gå igen når stemmen blev træt, eller når et andet arrangement trak. Et antal mennesker, kendte og mindre kendte, havde meldt sig til at udvælge og introducere salmerne. Og den tilsyneladende utrættelige Mads Djernes spillede til på klaveret i lokalet oppe under det skrånende loft i Hack Kampmanns fløj af Aarhus Katedralskole, og sangen klingede smukt ud ad det vindue, der stod på klem højt oppe over skolegården.

Kl. 00.32: På storskærmen kan man følge med i teksten mens man hører den sunget. Højt oppe, under domkirkens hvælvinger, runger lyden af tunge trommer og guitarriffs. De gamle kalkmalerier har fået ekstra farve fra projektørernes blå, røde og grønne lys. På stolene sidder folk, rokker med eller lukker øjnene mens de lytter til de fire musikere i udkanten af korbuen. Natteravne stikker hovedet ind ad den store gamle kirkes åbne dør. Hvad sker der?
Ved midnatstid var der U2-gudstjeneste i Domkirken. Det irske band havde givet inspirationen, med deres tekster fulde af referencer til den kristne tro. Jørgen Lasgaard, korshærspræst i Sankt Pauls Kirke og livslang svoren tilhænger af U2, indledte denne midnatsgudstjeneste med ordene: ”Det er den tykkeste form for kristendom, jeg kan servere. Så kan det godt være at I får for meget Gud, men slå ørerne ud, og tag og brug det I vil”. Det var der mange, der gerne ville denne sene fredag aften. Et forsigtigt gæt i planlægningsfasen sagde 40-50 tilhørere. Der kom flere hundrede, og de blev til det sluttede.

Kl. 09.16: Lørdag morgen er frisk og sollys. Mens de små gadefejervogne har travlt med at rydde op efter natten, står en flok på et halvt hundrede mennesker samlet omkring trappen til Frelsens Hærs lokaler ved Klostertorv. De er på byvandring. Teologisk byvandring, med fokus på kirkebygninger og teologiske spor i Aarhus’ bybillede.
Peter Lodberg, lektor, dr. teol. og studieleder på teologistudiet på Aarhus Universitet, var guide for de mange interesserede og morgenduelige, der havde valgt at starte dagen med en rundtur til de mange bygninger og steder i byen, der var knyttet til teologisk praksis.

Nogle få hundrede meter derfra sad en flok unge mennesker og små børn på gulvet i det, der skal blive til ungdomskirken i Aarhus. Den gamle apostolske kirke er blevet tømt for inventar, bortset fra et stort kors på væggen, en lille bar-lignende skranke, og det gråmelere væg-til-væg tæppe de sad på. Der var kaffe i kopperne, rundstykker med ost og marmelade på tallerkenerne, og morgensang i luften. De holdt morgenmadsgudstjeneste.
Fredag aften havde der været debatter, samtaler og paneldiskussioner om et hav af emner i ungdomskirken. Teologi og krop, seksualitet og åndelighed, vegetarisk teologi, dialog mellem kristne og muslimer, økumeniske samtaler og meget mere. Og så koncert og foredrag om Cash og Jesus, om Johnny Cash’s spirituelle sange, og om den tilhørende teologi. Bagefter kunne man overnatte i kirken, hvad mange valgte at gøre. Det var nogen af dem, der nu sad her lørdag morgen, og nød morgenmaden sammen med en gudstjeneste, mens byen udenfor var ved at vågne.

Kl. 11.12: Tilhørerne i foredragssalen i Kvindemuseets stueetage griner fornøjet, mens historien fortælles. ”Og ni præster skrev til prinsessen, i et åbent brev til pressen: ”Vi har skrevet, at kronprinsessen er en meget kompetent kvinde, som kan gå op ad kirkegulvet på egne ben, og vi vil også meget gerne opmuntre hende til at gøre det ved den lejlighed også, og dermed sende et signal om ligestilling til andre mennesker”. Det var ni kvindelige præster, og en anden kvindelig præst oprettede en facebook-gruppe imod at hun skulle føres op af far. Det blev hun nu alligevel”.
Ulla Morre Bidstrup blev i januar ph.d. på en afhandling om kirkelige handlinger. Denne lørdag formiddag hed hendes foredrag ”Ført op af far – kirkens ritualer set fra et kvindeperspektiv”, og handlede om ritualer i vores liv. I indledningen fortalte hun om det røre, det havde vakt i debatten i Sverige, da kronprinsesse Victoria ved sit bryllup ønskede at blive ført op ad kirkegulvet af sin far. Her i Danmark er det traditionen, men det er det bestemt ikke på den anden side Øresund, fortalte hun. Publikum, overvejende kvinder, morede sig ret godt i det tæt pakkede lokale.

Kl. 12.09: ”Vores religionsvidenskabelige kolleger i kolleger i København fik jo i anledning af Khaders burka-forslag besked på at finde ud af, hvor mange burkaer der er i Danmark. Jeg tror at de fandt fem eller seks. Er det et stort problem? Nej, i virkelighedens verden er det ikke et stort problem, at fem-seks kvinder vælger at gå i en burka. Men det er politisk et stort problem, fordi det er et symbol på noget andet”.
Professor emiritus Viggo Mortensen holdt et veloplagt foredrag om ”Samtidsreligion som udfordring” i et lokale på katedralskolen, som også denne dag summede af liv på alle etager. Folk myldrede ud og ind af lokalerne, lyttede, deltog, søgte videre i det næsten overvældende store udbud af debatter, workshops, foredrag og andet. Et sted kunne man høre nogle af stiftets mange præster med særlige opgaver fortælle om deres arbejde. Pilgrimspræsten, studenterpræsten, døvepræsten, fængselspræsten, hospitalspræsten, gadepræsten og feltpræsten berettede på skift om de særlige omstændigheder ved deres funktioner, og om den teologi som de tog i anvendelse. Andre steder kunne man høre om påsken i den græsk-ortodokse kirke, om æstetik, etik og det gamle testamente, om diakoni og menneskesyn. Om famous last words – Jesu sidste ord på korset. Og meget, meget mere. Eller man kunne slå endnu et slag omkring salmemaraton, hvor Lotte Heise havde fundet en række af sine yndlingssalmer frem, og fortalte om hvorfor det netop var dem der havde fået en særlig plads i hendes liv.

kl. 14.16: Lunser af et lækkert udseende, friskbagt brød brækkes af og lægges i hænderne på nadvergæster, der står i kø. Dertil en god sjat vin i bægeret, inden den næste træder frem. Ved stolebenene står indkøbsposer og tasker. Der er altergang i det, der til daglig er Domkirkens stillekapel.
”Slap af fra shopping gudstjeneste” var endnu et tilbud fra de teologiske kandidater fra Pastoralseminariet. Lørdag først på eftermiddagen havde ganske mange fundet vej ind i kirken, og havde besluttet at tage del i gudstjenesten. En plakat på gulvet foran trappen op mod alteret gav den besøgende valget mellem at gå til venstre og komme til denne gudstjeneste, eller at gå til højre med, mulighed for at tage del i en stillegudstjeneste, med bøn, meditation og salmer.
Hele dagen, lige fra klokken ni og til sidst på eftermiddagen, var der rundvisninger i Domkirken. I store flokke kunne deltagerne få viden om kalkmalerierne, om altertavlen, om renæssancens påvirkning og om nogen af de mange fromme mænd og kvinder, der er spor af i det store, gamle rum.

kl. 16.45: ”Jeg tror at spørgeren skal være klar over, at når præster og fagteologer møder barnetroen, så bliver de svimle, og får trykken for principperne, og sommetider også åndenød. Det er, tror jeg, fordi barnetroen har det ligesom en ballon, som luften er ved at gå ud af. Man kan godt presse den sammen med hånden, og så kommer der en boble ud i hver side. Når man så prøver at presse den væk, så kommer den ud på den anden side. Sådan har barnetroen det lidt med at være – vi kæmper alle sammen med den, simpelthen”.
I den pænt fyldte aula på Aarhus Katedralskole var der lørdag eftermiddag ”Spørg Århus! – om teologi!”. Peter Brøndum fra Markus Kirke havde fået til opgave at svare på et spørgsmål, der omhandlede barnetroen. Han forklarede, hvordan man hele tiden forsøger at få den ukuelige, urokkelige barnetro til at leve side om side med den videnskabelige side af teologien, i en nogenlunde fredelig sameksistens. Spørgsmålet var et blandt mange, som blev besvaret af et imponerende panel af folk med stor teologisk og filosofisk viden, og styret af Poul Henning Bartholin og af Aarhus Katedralskoles rektor Lars Scheibel.

Det teologiske døgn lakkede mod enden. Oppe fra det åbentstående vindue under taget i Hack Kampmanns bygning tonede endnu fjern salmesang ned til dem, der forlod katedralskolen efter det sidste af døgnets store arrangementer. I koromgangen ovre i Domkirken stod de stadig, de store betonengle som havde sat det hele i gang et døgn tidligere. En efterhånden lidt træt, men glad og tilfreds domprovst kunne stille konstatere, at den store satsning var lykkedes. Over al forventning. Mange havde meldt sig som frivillige til at stille op og deltage, hvad enten det var for at dele pjecer ud, lave suppekøkken, lave en rundvisning eller et foredrag, eller noget af alt det andet. Det lykkedes at få stablet et spændende døgn på benene, helliget teologien i dens mange afskygninger. I så høj grad, så planlægningen af næste års Teologiens Døgn allerede er begyndt.
Teologiens Døgn 2013 vil finde sted fra fredag den 5. april til lørdag den 6. april 2013.

Vil du bygge en hjemmeside

Skal du bruge en professionel email-adresse? Billigt webhotel perfekt til at starte en blog eller en hjemmeside på Surftown.

Seneste nyt fra Lokalavisen Aarhus

Avisen.dk - Nyheder fra LO og LO-fagforbund

Avisen.dk

TV 2 - alle nyheder

Elektronik

Version2