onsdag den 9. januar 2013

Folkekirke og uvidenhed

Kjeld-Holm
Af Kjeld Holm, Biskop
Folkekirke og uvidenhed:
Rektor Steen Tiedemann forholder sig i sin blog søndag den 6. januar til folkekirken. Bloggen er vist venlig ment, men den er også præget af uvidenhed og de mytedannelser, som er fremherskende hver gang folkekirken er til debat. Det er irriterende, når en sympatisk og velbegavet mand, som Tiedemann bevidstløst gentager de ofte fremførte synspunkter, som ikke bliver sandere ved at blive gentaget.
Jeg ”nægter at holde mandtal” over kirkegængerne, siger han! Nej, det gør jeg ikke. Jeg lader det enkelte sogn bestemme, om de vil foretage kirketællinger. Det er dér, det giver mening, og det er der, ”den frugtbare diskussion” skal finde sted. Det er den lokale debat, der skaber udvikling.
Mange kirker står tomme til de almindelige søndagsgudstjenester, siger han videre. Hvor ved han det fra? Jeg har i nitten år været i kirke stort set hver søndag i en af de 360 kirker i mit stift. Jeg har endnu aldrig oplevet en gudstjeneste, hvor der ingen var. Der går flere i kirke nu end for få eller mange år siden, blandt andet fordi der nu er et utal af alternative gudstjenesteformer, også ud over søndagen. Aldrig har der eksempelvis været så meget for børn.
Tiedemann beklager, at han er uvant med kirkegang. Det er jo ikke kirkens skyld, så måske burde han begynde sin kritik med sig selv. Og så nævnes en mavesur præst. Jeg ved ikke, hvem, det er, men det er jo nok en fra København, for kilden til folkekirkens elendighed er åbenbart Tiedemanns søster, der har været i kirke, netop i København. Hvad med egne erfaringer som baggrund for skråsikre meninger?
Og så historien om de danske skatteydere, der hvert år betaler millioner til folkekirken! Jo, da, for eksempel for at varetage personregistrering og begravelsesvæsen. Når man ved noget om tingenes tilstand, ved man også, at det er en ganske lukrativ tjeneste – for staten.
Det er godt med en debat – også om kirken. Men det er en fordel, hvis man ved noget om det, man ytrer sig om.

Vil du bygge en hjemmeside

Skal du bruge en professionel email-adresse? Billigt webhotel perfekt til at starte en blog eller en hjemmeside på Surftown.

Seneste nyt fra Lokalavisen Aarhus

Avisen.dk - Nyheder fra LO og LO-fagforbund

Avisen.dk

TV 2 - alle nyheder

Elektronik

Version2