lørdag den 30. marts 2013

ADVARSEL MOD SPAM / PHISHING-MAILS

​I øjeblikket modtager flere danskere e-mails sendt fra svindlere, der giver sig ud for at være Nets. De falske e-mails er typisk skrevet på dårligt dansk, selvom der senest også har været eksempler på falske e-mails hvor det danske sprog har været af højere kvalitet. Fælles for de falske e-mails er, at de foregiver at være fra Nets, Visa, MasterCard eller en bank. Se nogle eksempler på falske e-mails nedenfor.
I de falske e-mails opfordres modtageren til at afgive følsomme oplysninger (netbankkonti, betalingskortnummer, udløbsdato, kontrolcifre, CPR) via et link. E-mailen er et såkaldt phishing-forsøg, hvor svindlere forsøger at lokke oplysninger ud af netbankkunder og kortholdere med henblik på misbrug af deres konti eller betalingskort. Disse phishing-mails minder om tidligere forsøg, hvor både Nets og PBS angiveligt har været afsendere eller på anden måde involveret i e-mailen.

Hvordan skal du forholde dig?

Hvis du modtager e-mailen, skal du: 
•Undlade at opgive nogen form for personlige kortdata
•Videresende den til Nets' phishing-analyse afdeling, phishing-dk@nets.eu (valgfrit)
•Slette den!
Har du allerede opgivet dine personlige data, skal du hurtigst muligt kontakte din bank og sørge for at få spærret den/de konti eller det/de betalingskort, du har afgivet oplysninger om.

Betalingskort
Når du opretter en Verified By Visa eller MasterCard SecureCode, kan det enten ske på dit eget initiativ på Nets hjemmeside eller direkte i forbindelse med et køb, du selv har initieret, hvor det er et krav at du indtaster denne ekstra kode.

Vær opmærksom på, at de internationale kortselskaber, Nets eller banker aldrig sender e-mails eller kontakter dig telefonisk for at bede om dit kortnummer, udløbsdato, kontrolcifre, CPR eller PIN-kode.
Kilde: nets.eu/dk-da

Seneste nyt fra Lokalavisen Aarhus

Avisen.dk - Nyheder fra LO og LO-fagforbund

Avisen.dk

TV 2 - alle nyheder

Elektronik

Version2