onsdag den 4. september 2013

Kursus for menighedsråd i konflikthåndtering

Kursus for menighedsråd i konflikthåndtering, ledelse af frivillige og styrkelse af diakonien
Af Bo Billeskov Grünberger
Stiftsudvalget for Diakoni og Sjælesorg og konsulent Bent Ulrikkeholm udbyder i efteråret et kursus for menighedsråd og ansatte i sognene om ledelse og motivation af frivillige, konfliktforebyggelse og styrkelse af diakonale aktiviteter...

”Det er tredje gang vi udbyder sådan et kursus her. I 2010 udbød vi et diakonalt iværksætterkursus, hvor tanken var, at der skulle være nogle oplæg, og man skulle komme med sine ideer og få sparring på dem. I 2012 var der fuld fokus på frivillighed, og det blev en succes. I år har vi lavet et bredere fokuseret inspirationskursus, også med tanke på, at der kan sidde nogle nye menighedsråd og menighedsrådsmedlemmer som godt kunne bruge noget generel inspiration,” Fortæller Bent Ulrikkeholm.
Kurset løber over to aftner i oktober, hvor fire forskellige oplægsholdere vil fortælle om arbejdet med deres forskellige arbejdsområder. Rie Frilund Skårhøj, der er medforfatter til bogen ”Ledelse af frivillige” vil fortælle om det udfordrende arbejde med at lede og motivere frivillige.
Jens Maibom, der er forstander på Diakonhøjskolen vil fortælle om frivillighed og diakoni. Konsulent Per Søgaard fortæller om konflikthåndtering, og hvordan man kan arbejde bevidst for at undgå konflikter. Og Kirsten Laursen, der er generalsekretær for De Samvirkende Menighedsplejere, vil fortælle om, hvordan man kan tage udgangspunkt i sognets aktiviteter for at styrke det diakonale arbejde.
”Der er mange kirker som bruger frivillige, og det med konflikthåndtering og konfliktforebyggelse ved at forbedre kommunikation mellem medarbejdergrupper, tænker vi også kan have en generel interesse,” slutter Bent Ulrikkeholm.
Kurset foregår over to aftner (23. oktober og 29. oktober), koster 1385 pr. person, hvilket dækker aftensmad, kaffe og undervisning begge aftner. Læs mere her>>




Seneste nyt fra Lokalavisen Aarhus

Avisen.dk - Nyheder fra LO og LO-fagforbund

Avisen.dk

TV 2 - alle nyheder

Elektronik

Version2