lørdag den 19. april 2014

Den gode biskop

Biskoppen over Aarhus, Kjeld Holm, langer ud efter Søren Pind i Kristeligt Dagblad. 
Venstre-politikeren har ikke forstået, hvad folkekirken er. Nemlig alt muligt. »Jeg ledsager gerne Søren Pind på en rundtur i Aarhus Stift,« skriver Kjeld Holm. »Nå, han har heller næppe tid, og det er ikke sikkert, at det ville afføde et interview i TV 2 News, om end han sikkert opholder sig i studiet alligevel,« fastslår den (selv)højtidelige biskop.
I det hele taget er Kjeld Holm nemlig en dialogens mand. Han vil gerne forstå andre.
»Er der noget forgjort ved at tale sammen?« spørger det gode menneske. »Dialog og gensidig respekt er måske ret langt væk fra det politiske liv på Christiansborg. Men den kultur behøver folkekirken jo heller ikke at efterligne,« fastslår biskop Holm. Bare lige for at afkræfte, hvad han selv har skrevet. Kjeld Holm kan nemlig tolerere meget, f.eks. imamer og socialdemokrater. Ja selv AGFere. Men ikke en Søren Pind. Den slags syndere er der ingen tilgivelse eller forståelse for. De er nemlig ikke skabt i biskoppens billede.
Kilde: b.dk og kristeligt-dagblad.dk

Seneste nyt fra Lokalavisen Aarhus

Avisen.dk - Nyheder fra LO og LO-fagforbund

Avisen.dk

TV 2 - alle nyheder

Elektronik

Version2