fredag den 6. juni 2014

NRE Denmark opfører ny Rema 1000 i Holme

Til november åbner en ny Rema 1000 butik i Holme, der også omfatter et solcenter. Den nye Rema 1000 kommer til at ligge centralt i Holme, hvor der tidligere lå en købmand.


Holme bevarer således sit historiske købmandshjørne, tæt ved Holme Kirke og Holme Kro.
Aarhus Kommune vedtog i 1985 en bevarende lokalplan for området, hvilket blandt andet betyder, at Holme Kro er optaget i SAVE registret som en bevaringsværdig bygning. Det nye butiksbyggeri opføres som nabo til kroen inden for lokalplanens rammer, og der er arkitektonisk arbejdet meget med at indpasse den nye Rema 1000 i omgivelserne.
I forbindelse med planlægningen af byggeriet har der været nabohøring. NRE Denmark har på baggrund af høringssvarene og i dialog med Aarhus Kommune tilpasset projektet, så de lokale beboere tilgodeses bedst muligt. Ændringerne omfatter blandt andet en støjmur bag vareindleveringen. Derudover er placeringen af butikkerne og indkørslen ændret for at give bedre oversigtsforhold, samtidig med at der etableres en ny helle for fodgængere på vejen foran butikkerne.
Projektet, der har været undervejs siden 2010, får byggestart medio juni 2014 og vil stå færdigt d. 15. november 2014.
Den nye Rema 1000 får et areal på 972 kvadratmeter samt en varegård på 40 kvadratmeter. Solcentret, Clubtan, bliver på 110 kvadratmeter. Byggeriet opføres af NRE Denmark i totalentreprise. Arkitekter er Retail Architects. Rema 1000 står selv som ejer af den nye butik.
Kilde: www.nre.dk

Seneste nyt fra Lokalavisen Aarhus

Avisen.dk - Nyheder fra LO og LO-fagforbund

Avisen.dk

TV 2 - alle nyheder

Elektronik

Version2