mandag den 15. oktober 2018

Få mere ud af Google

Google er den mest anvendte søgemaskine i verden, og det er ikke tilfældigt. Siden jeg startede med at udforske internettet i 1990’erne er der sket meget på den front. Jeg indledte min karriere i den amerikanske Yahoo. Senere kom danske Jubii, men blev overhalet af Altavista.
Og så dukkede Google op, og med ét var det den søgemaskine som stort set hele verden begyndte at bruge, Asien undtaget. Grunden til Googles succes er de gode søgeresultater, som dukker hurtigt op, når vi har skrevet søgesætningen og trykket Enter.

Google opsnappede succesen ved at putte små tekstannoncer ind i søgeresultaterne, og på rekordtid var Google en milliardforretning. Det ser ikke umiddelbart ud til at stoppe her og nu, og det skyldes sikkert at Google kan bruges til andre ting end lige informationssøgning på internettet. Se bare her.

Arrangementer der hvor du bor
Vidste du at Google også holder øje med de arrangementer, der finder sted rundt omkring? Prøv som eksempel at skrive ”Arrangementer i København” i søgefeltet. Så får du serveret en liste over koncerter, sportsbegivenheder, udstillinger og andet guf.

Hvad står der?
Hvis du er sportsnørd, er det somme tider presserende at vide, hvad der står i en fodbold- eller tennismatch. Prøv for sjov at indtaste navnet på din favoritklub og se hvad der sker. Og hey! Der findes kun ét rigtigt fodboldhold: Real Madrid.

Hvad er det i danske kroner
Hvis du på et tidspunkt løber ind i, at et ophold på et canadisk hotel koster 299 dollars pr nat, kan det være svært at regne ud, hvor meget det er i danske kroner. Prøv derfor følgende søgning i Google: ” 299 cad to dkk”. Voila, cirka 1505 danske kroner. Tricket gælder hvis du kan regne forkortelsen for andre valutaer ud …

Tjek dine fødevarer
Hvis du er en af dem, som gerne vil vide hvor sunde eller usunde dine fødevarer er, så brug Google. Prøv for eksempel at skrive: ”Hvor meget sukker er der i cola”. Så får du at vide, at der er 9 gram pr 100 gram. Eller prøv med: ” hvor mange kalorier er der i cola”.

Få hjælp til fremmedord
Somme tider støder vi ind i ord, som vi ikke er helt med på hvad betyder. Det kan være svært tilgængelige fremmedord, der slynges ud i luften, og vi står tilbage som spørgsmålstegn. Skriv følgende i Google: ”hvad betyder evidens”. Så får du en forklaring. Og jo, du skifter naturligvis evidens ud med det ord, som du er nysgerrig efter.

Find seneste info
Hvis du hungrer efter at få det nyeste stof om et bestemt emne, bør du ikke snyde dig selv for Googles tidsinterval værktøj. Det finder du lige under søgeboksen, når søgeresultatet dukker op. Klik på Værktøjer. Klik herefter på Ethvert tidsinterval og vælg endelig det tidsinterval, som du ønsker søgeresultater efter.

Kilde >> https://nettips.dk/faa-mere-ud-af-google/

Avisen.dk - Nyheder fra LO og LO-fagforbund

Avisen.dk

Vil du bygge en hjemmeside

Skal du bruge en professionel email-adresse? Billigt webhotel perfekt til at starte en blog eller en hjemmeside på Surftown.

TV 2 - alle nyheder

Elektronik

Version2